Hunden som familiemedlem

Hunden betragter familien som sin flok. Her udser den sig f.eks.. konen i huset til fører og viser dermed hende den største respekt, hengivenhed og tillid. Den fysiske styrke er ikke afgørende for, hvem hunden udser sig til fører, derimod er konsekvens og rigtigt afpassede krav bestemmende for, hvem hunden mener er flokføreren i familien.

Hundens ideelle plads i familien er nederst på rangstigen, således at alle øvrige familiemedlemmer rangerer højere og ikke behøver at gå af vejen for hunden. Der opstår således ingen kamp om den bedste plads i sofaen og alle kan omgås hunden uden problemer.

Det er meget vigtigt for hunden, at den bliver accepteret af hele familien. Hvis blot eet familiemedlem ikke bryder sig om hunden, var den bedre tjent med ikke at blive optaget i familien.

Ligeledes er konsekvens i opdragelsen meget vigtig. Er blot eet familiemedlem modstander af, at hunden skal have lov at komme i sofaen, må resten af familien ikke give lov til det, da det vil være forvirrende for hunden at få lov i det ene øjeblik og blive jaget ned i det næste. Især kan det give problemer, hvis man har en tæve. Hvordan med sofaen, når hundens første løbetid indtræder?. I denne periode er mange tæver ekstra følsomme, og det vil ofte være belastende for hunden, hvis den pludselig ikke må opholde sig de steder den plejer. Til gengæld giver det hunden tryghed, hvis den har sin faste plads i stuen. Samtidig skal hunden have en kurv eller lign., hvor den kan være i fred, når den måtte ønske dette. Eventuelle børn familien må lære at respektere hundens fristed.

Renlighed.

Det betaler sig at gøre meget ud af hvalpens renlighedstræning. En stueren hund får man ikke af sig selv, og dovenskab i den forbindelse vil give bagslag. En hvalp skal luftes ofte, og altid når den har spist, sovet og efter voldsom leg. Det kan være en hjælp at lægge en avis foran den dør, som hunden skal ud af, når den luftes. Hvalpen roses, når den besørger på avisen, og det er nemt hurtigt at gribe hvalpen og løbe ud i haven med den. Husk rosen, når hunden gør sig ren udendørs. Vær opmærksom på, at en stueren hund, der pludselig gør sig ren indendørs meget vel kan være syg.

Tiggeri ved bordet.

Hvis man ikke ønsker, at hunden tigger mad ved bordet, må man aldrig give den en eneste bid. Bliver hunden først vant til, at der falder godbidder, er det svært at vænne den fuldstændigt af med det igen, da det er således, at hunden meget hurtigt lærer vaner, der kommer den tilgode. Her er det igen vigtigt at være konsekvent. Ingen må give hunden mad ved bordet.

Ødelægge ting.

At hunden ødelægger ting er oftest udtryk for, at den mangler beskæftigelse. Giv hunden genstande den må lege med. Et par gamle bukser (uden lynlås og knapper), en bold, som hunden ikke kan æde el. lign. Giv af og til hunden et råt okseben.

Fjern eventuelt ting, som hunden har ekstra stor lyst til at gå i gang med. Når hvalpen er omkring 6 måneder begynder man at lade tingene stå fremme, og man holder øje med hvalpen. Gør hvalpen tegn til at ville forgribe sig på tingene, kommer du med et bestemt forbud i form at et "nej", "føj" el. lign, og når hvalpen slipper forstærker du den rigtige handling (at den slipper) med ros.

Vær opmærksom på ikke at friste hunden over evne, når den er alene hjemme. Husk at straf altid skal komme i gerningsøjeblikket, og ikke når man kommer hjem og opdager, at hunden har ødelagt et par nye sko. Straf på "efterbevilling" forstår en hund ikke, og resultatet vil være, at hunden bliver forvirret og utryg, da den ikke ved, hvorfor "der falder brænde ned".

Rent faktisk er det ikke overvældende meget en hund skal lære for at samværet i og med familien i det daglige fungerer godt og er til glæde for alle parter. Opdrager man hvalpen med venlighed og konsekvens, og står de krav man stiller til hunden i forhold til udviklingstrin og modenhed, opnår man gode og sikre resultater.