Instinkter og
adfærd
Instinkter og
adfærd.
Hunden var og er et
flokdyr. Livet i flok gav hundens forfædre mulighed for at overleve i
naturen. Jagten på byttedyr blev lettere, det var lettere at opdage
fjender i tide, og muligheden for at forsvare sig var bedre. I vild
tilstand blev hvalpen og unghunden opdraget og udviklet af hundeflokken
til at kunne fungere i flok og samarbejde. For hunden i dag, har
menneskefamilien overtaget hundeflokkens rolle, og hundens medfødte
anlæg udvikles ikke, med mindre vi hjælper den dermed.
Da hundens naturlige
adfærd og anlæg er baseret på at kunne fungere som medlem af flokken,
er det vigtigt, at den som familiemedlem lever i og med familien i
hverdagen og dermed føler sig som en del af flokken.
I store træk kan man
sige, at den voksne hund fungerer på følgende 3
"byggeklodser":
1. Medfødt adfærd
- som er de adfærdsmønstre, som alle hunde arver og udvikler for
at hele arten kan overleve.
2. Individuelle
anlæg - Er arvelige egenskaber, hundens evne til at udnytte dens
medfødte adfærd.
3. Indlæringsevne
- Evnen til at tilegne sig erfaringer, d.v.s. lære af egne
handlinger og fastholde disse erindringsbilleder.
Ad 1:
Egenskaberne i denne
klods er arvelige for alle individer, der tilhører arten (hunde),
ellers ville denne aldrig kunne overleve. De vigtigste er
instinkthandlingerne, som gør at alle hunde opfører sig på samme
måde overfor samme oplevelser. F.eks. retter en nysgerrig hund ørerne
fremad, en bange hund stikker halen mellem benene, en vred hund rejser
børster o.s.v. Derfor forstår dyr af samme art hinandens bevægelser
og lyde.
Ad 2:
Medfødte adfærd, der
i princippet er ens hos alle hunde, men den styrke som hunden lægger i
sin adfærd er forskellig fra hund til hund. F.eks. kan en hund have
større eller mindre forsvarslyst, større eller mindre evne til
samarbejde o.s.v. Denne styrke (som hunden gennemfører sin medfødte
adfærd med) styres af hundens temprement, evne til at komme igang med
og gennemføre en handling.
Ad 3:
Hvis hunden ikke får
mulighed for at gøre erfaringer, bliver den mentalt uudviklet. Alle
medfødte anlæg findes i hunden, men den kan ikke bruge dem, fordi de
ikke er blevet udviklet. En hvalp, der bliver holdt meget adskilt fra
såvel menneskefamlie som andre hunde, vil senere som voksen hund få
meget svært ved at samarbejde og indordne sig i fællesskabet.
|
