Prægning og socialisering

De fleste kender vel påstanden om, at hunden ligner sin ejer. Noget er der om snakken. Den hundeejer, der formår at socialisere sin hund rigtigt, vil sætte sit præg på den, så man i dens væremåde kan finde en vis lighed med ejerens. Der er ikke to hunde, der er ens, men hvis en hundeejer har flere hunde, vil man som regel kunne se visse lighedstegn i væremåde hos disse. Disse lighedstegn skyldes ejerens påvirkning, altså hundens prægning. Dette er ikke særlig mærkeligt, da 75% af hundens opførsel skyldes miljøpåvirkning. Kun de sidste 25% af hundens egenskaber/opførsel er medfødt, nemlig hundens instinkter. Disse kan være mere eller mindre udprægede, men det vil altid være de medfødte anlæg, der danner grundlag for vor socialisering af hunden. Svage instinkter må vi opbygge, så de bliver stærkere. Kraftige instinkter kan det i visse tilfælde være nødvendigt at dæmpe. Altså må vi afpasse socialiseringen af hunden efter dens behov.

Den første prægning hos opdrætteren

Den første og vigtigste prægning får hvalpen hos opdrætteren.

Derfor er det ikke ligemeget, hvor man får sin hund. Fra hvalpens 3. uge til dens 7. uge, skal den præges på mennesker. Hvis det ikke sker i denne periode, vil det senere være meget vanskeligt at opnå kontakt med hunden. Den vil ikke være knyttet til mennesker, og socialisering vil være vanskelig.

Socialisering og prægning i det nye hjem.

Socialiseringen starter, så snart man får hvalpen hjem. Hvordan sagen gribes an, afhænger dels af dens medfødte anlæg og dels af dens prægning hos opdrætteren.

I starten må man være meget opmærksom på dens reaktioner overfor de påvirkninger, den udsættes for. Det er nemlig ud fra disse, at man skal tilrettelægge socialieringen af hunden fremover. Den frimodige hvalp, der umiddelbart undersøger alt, hvad den møder, er meget let at socialisere. Hvalpen, som er lidt forsigtig og reagerer voldsomt overfor ukendte ting og oplevelser, kræver tålmodighed og forståelse. Der findes naturligvis også hvalpe imellem disse to kategorier.

Uanset hvilken kategori din hvalp tilhører, skal du sørge for, at socialiseringen sker med omtanke.

Hundens plads i "flokken".

Det første man starter med at gøre er at tilpasse hunden dens plads i flokken. Det vil sige i familien. Hunden er et flokdyr, og for at den skal kunne fungere rigtigt, må den kende sin plads på rangstigen. Det vi kalder hakkeorden. Selvfølgelig skal hunden ikke kues. Der skal ske en naturlig tilpasning ved venlig og bestemt optræden overfor hunden.

Hunden er tilfreds med at rangere lavest i familieordenen, blot det sker med konsekvens. Den må til enhver tid være sikker på, at de "flokmedlemmer", der rangerer højere end den, sørger for at der er orden/konsekvens i flokken.

Kontakt med mange mennesker.

Det er meget vigtigt, at hunden er omgængelig, så man kan stole på den i enhver situation. Derfor skal man sørge for at bringe den i kontakt med mange forskellige mennesker. Lad den hilse på alle, der kommer i dens hjem. Det gælder også postbudet, avisdrengen og skraldemanden. Disse personer er mange hunde vrede på, fordi de bare kommer og hurtigt går igen. Skraldemanden stjæler oven i købet, så han er ekstra slem! Hvis hunden lærer, at disse mennesker gerne må komme, og at de faktisk er vældig rare, undgår man problemer. Selvom personerne måske ikke er vildt begejstrede, så bed dem alligevel om at snakke med hunden, og forklar dem, at det er i deres egen interesse.

Hunden skal også bringes i kontakt med mennesker udenfor hjemmet. Derfor må man tage den med på steder, hvor der kommer mange mennesker, f.eks.. på sportspladser, i forretningskvarterer og så videre. Møder du nogen, du kender, eller nogen der er interesseret i hunden, så bed dem kæle med den, da det er et vigtigt led i socialiseringen. Når hunden tager kontakt med mennesker, skal det altid ske i slap line eller mens den er fri. Forsøg aldrig at trække hunden hen til nogen, den skal selv tage kontakt.

Er hunden skeptisk, kan den fremmede eventuelt prøve at lokke med en godbid, men øjenkontakt skal undgås. Hvis hunden er skeptisk, er denne kontakt med mennesker en særdeles vigtig del af socialiseringen, og man må lægge et stort tålmodigt arbejde her.

Omgang med andre hunde.

Hunden skal også lære at omgås andre hunde og dyr i det hele taget. Når hunde mødes på gaden, skal man lade dem hilse på hinanden. Også her skal det foregå i slap line, da stramme liner i denne situation risikerer at hidse hundene op, og så får man bare et slagsmål ud af det. Det bedste vil være, hvis det er muligt, at tage kontakt med andre hunde et sted, hvor de kan slippes løs, så vil de normalt begynde at lege. En forkert socialiseret hund er ofte aggressiv, og hvis man møder en sådan, skal man naturligvis være forsigtig med at lade sin hund hilse på den.

Hvis der opstår slagsmål, må man gribe ind, så hundene ikke skader hinanden. Tag fat i halen eller bagbenene på hver sin hund og træk dem fra hinanden.

Hund og kat.

Det er en udbredt opfattelse, at hunde og katte ikke kan lide hinanden. Der findes dog utallige eksempler på det modsatte. Desværre er der mange hundeejere, der hidser deres hund op, når de møder en kat. Det må man aldrig gøre - En fremmed kat skal man ikke forsøge at kontakte. Den har som regel dårlige erfaringer med hunde og deres ejere, så man risikerer bare at få en reven tud. Har man derimod kat i hjemmet, kan der opbygges et varmt venskab mellem denne og hunden.

Andre dyr.

Andre dyr, som hunden vil møde, vil oftest være dem, der går på marken om sommeren, nemlig køer, heste, får og geder.

Især køer er meget nysgerrige, og kommer ofte farende, når de ser en hund. De første gange vil hunden måske være bange for dem, men bærer man sig rigtigt ad, vil den snart være helt fortrolig med dem. Stop op og lad hunden stille og roligt betragte dyrene. Er den meget bange, må man sætte sig på hug og tale beroligende til den. Efterhånden som hunden vænner sig til dyrene, kan man gå hen og prøve at komme i kontakt med dem.

Lad hunden forsigtigt snuse til dem, så den bliver fortrolig med dem. Pas på at hunden ikke gør eller på anden måde skræmmer dyrene, så vil den nemlig opdage, at den kan jage dem væk og måske blive aggressiv overfor dem - og det var jo ikke tanken. Sørg også for, at hunden ikke kommer imod det elektriske hegn. Dette vil den opfatte, som om det kommer fra dyrene, og så er det hele ødelagt.

Trafik, støj m.v.

Miljøtræning er en væsentlig del af hundens socialisering. Hunden skal kunne færdes overalt uden at være påvirket af det, der sker omkring den. Derfor må den helt fra den er lille hvalp bringes med ud, så den kan lære at begå sig i den verden, den skal lave i.

Lær den at gå på glatte gulve, gennem smalle passager, gennem menneskemylder o.s.v. Selv den mest nervefaste hund vil møde ting, som den er bange for.

Det er ofte de forunderligste ting, som f.eks.. en brandhane, en papirsæk, papkasse, flagrende plastik eller måske en stor sten midt i landskabet, som hunden kan blive bange for.

Grunden til at hunden bliver bange for så harmløse ting er, at den ikke ser særlig godt, og da disse ting ikke afgiver nogen duft, kan hunden ikke finde ud af, hvad det er - og det man ikke kender, er man bange for. Tving aldrig hunden hen til ting, som den er bange for. Stop op og lad hunden iagttage genstanden på afstand. Tal roligt til hunden og prøv at lokke den hen for at snuse til tingen. Gå eventuelt selv hen og rør ved tingen først, så hunden ser, at den ikke er farlig.

Man skal ikke undgå at komme i nærheden af ting, som hunden er bange for, så vil den jo aldrig opdage, at de er uskadelige.

Hunden skal også vænnes til trafik og støj. Tag den med til trafikerede steder, hvor der er megen støj. Stå stille og lad hunden betragte det, der sker omkring den.

Hvis hunden er meget urolig, skal du tale beroligende til den, men ynk den ikke - det forstår den, og den får vældig ondt af sig selv. Pas også på ikke at rose hunden, når den er bange for noget, den vil få opfattelsen af, at den skal være bange. - At den gør det rigtige - den får jo ros.

Naturligvis må man heller ikke skælde hunden ud, da det vil forstærke angsten. Det gælder om at forholde sig helt roligt og være upåvirket.

I starten kan det være nødvendigt at iagttage tingene fra nogen afstand og efterhånden nærme sig, når hunden begynder at blive fortrolig.

Hunden med i bilen.

At vænne hunden til at køre bil plejer ikke at volde de store problemer. I starten kombineres bilkørsel med behagelige oplevelser for hunden. Kør f.eks.. et sted hen, hvor hunden kan løbe frit og eventuelt lege med andre hunde eller med dig.

Når hunden har prøvet det nogle gange, vil den forbinde bilkørslen med det efterfølgende behag og vil derfor blive glad for at køre i bil.

Nogle hunde bliver køresyge de første gange. Ved at køre korte ture med efterfølgende leg, vil det snart fortage sig, da hundens forventning til legen får den til at glemme ubehaget ved køreturen.