Skansehøj Beagles

Ansvar og forpligtelser


Hundeloven
Hundeloven giver hundeejeren mange påbud og forbud, som han/hun har pligt til at overholde. Nogle af disse kan - set med hundeejerens øjne - virke urimelige. Men havde alle hundeejere levet op til deres ansvar og vist fornødent hensyn, kunne vi måske have undgået nogle af disse urimeligheder.
Uanset hvad der står i hundeloven, findes der mange ansvarsløse hundeejere, som bevidst eller ubevidst overtræder loven og skaber mange problemer for de ansvarsbevidste hundeejere. Som hundeejer bør du sørge for at vise hensyn overfor dine omgivelser, så du er med til at øge antallet af hundevenner. Er du ansvarsløs, skaffer du flere hundehadere, og måske får du selv uvenner.


Efterladenskaber.
Efterladenskaber på fortove og andre steder, hvor folk færdes, er noget svineri. Når du går tur med din hund, bør du derfor altid have en plasticpose i lommen, så du kan fjerne efterladenskaberne. Det er ganske let - Stik hånden i posen, fat lorten, vend posen og slå en knude - kast den i nærmeste affaldsspand og bliv en populær hundeejer.


Vedvarende gøen.
Vedvarende gøen er en kilde til dårligt naboskab. Derfor må du lære din hund at tie stille, når der ikke er grund til at gø. Er du selv tilstede, så skam hunden ud og giv den eventuelt noget at beskæftige sig med. Skal hunden være alene, så anbring den, så den ikke kan høre og se alt, hvad der foregår i nabolaget, thi hundens naturlige vagtinstinkt kan du ikke tage fra den, og det må du heller ikke. Hvis du sørger for at dække hundens fysiske og psykiske behov, vil den normalt forholde sig i ro.


Omstrejfende hunde - hundegård - lukket have.
Omstrejfende hunde er det største hundeproblem, vi har i landet. Det udløser vrede både hos hundeelskere og hundehadere, og ikke mindst hos andre hundeejere. Skal hunden luftes uden line, så sørg for, at det sker på dit eget matrikelnummer. Din nabo bryder sig sikkert ikke om at have din hunds efterladenskaber på sin græsplæne. Hvis din hund ikke kan gå alene ud at tisse, uden at den stikker af, må du følge med den.
Man kan ikke løse problemet ved at sætte hunden i lænke, da det er forbudt at have en lænkehund, og det er tillige dyrplageri. Så må man hellere lave en hundegård eller hegne hele haven ind. Der er hunden fri, og den har et sted, den kan betragte som sit eget domæne. Men glem ikke, at hunden skal motioneres alligevel - også selv om hele haven er lukket af. Laver man en hundegård, skal den være placeret længst muligt væk fra vej og skel, så hunden har ro. Man skal sørge for, at hunden har et hus at gå ind i, så den kan komme i ly for vind og vejr. Husk også at tage højde for at solen kan genere hunden på varme dage - hunden skal kunne finde skygge.


Tæver i løbetid.
Tæver i løbetid skal altid være under opsyn, når de er ude. Selvom hunden plejer at blive hjemme, kan man ikke stole på, at den gør det, når den er i løbetid. Der står sikkert en hanhund og venter lige om hjørnet. Tæven skal naturligvis også luftes og motioneres i løbetiden, og her kan tæveejeren hjælpe både sig selv og hanhundeejeren ved at køre hunden et afsides sted hen og lufte den her. Der vil således ikke afsættes duftspor op og ned ad gaden lige til din gadedør, og samtidig med at du har narret hanhundene, har du gjort deres ejere en tjeneste. Giv ikke tæven P-piller eller sprøjte. Det griber ind i hundens hormonbalance og kan medføre psykiske forstyrrelser.
Hundens løbetid varer ca. 3 uger. Fra den midterste uge er den parringsvillig og afsætter en kraftig duft, som tiltrækker hanhundene. I den periode bør hunden ikke komme på træningspladsen, da det kan umuliggøre træningen for mange hanhundeejere. I den første uge og i de sidste par dage af løbetiden kan man give tæven klofyl-tabletter, som i de fleste tilfælde vil nedsætte duften. Tabletterne kan fås i håndkøb på apoteket og er helt uskadelige.


Sociale krav.
Hunden har krav på at leve et ordentligt hundeliv. Derfor er det hundeejerens pligt og ansvar at efterkomme de sociale krav, som hunden stiller. Enhver hundeejer bør sætte sig ind i hundens adfærdsmønster og sørge for at dække dens mentale og fysiske behov. En hund er ikke en genstand, som kan anbringes i et hjørne af stuen, ej heller et væsen, som kan tillægges menneskelige egenskaber. Den er et dyr med et dyrs instinkter og kan man ikke leve op til de krav, hunden stiller, må man hellere undlade at anskaffe sig en hund. Hvis alle var sig deres ansvar bevidst før de anskaffede sig hund, ville vi have mange flere hundeelskere, og mange triste hundeskæbner kunne undgås.
Sørg for at være en god hundeejer, så din hund kan være dig bekendt.


 

 

Instinkter og adfærd. 

Hunden var og er et flokdyr. Livet i flok gav hundens forfædre mulighed for at overleve i naturen. Jagten på byttedyr blev lettere, det var lettere at opdage fjender i tide, og muligheden for at forsvare sig var bedre. I vild tilstand blev hvalpen og unghunden opdraget og udviklet af hundeflokken til at kunne fungere i flok og samarbejde. For hunden i dag, har menneskefamilien overtaget hundeflokkens rolle, og hundens medfødte anlæg udvikles ikke, med mindre vi hjælper den dermed.

Da hundens naturlige adfærd og anlæg er baseret på at kunne fungere som medlem af flokken, er det vigtigt, at den som familiemedlem lever i og med familien i hverdagen og dermed føler sig som en del af flokken.

I store træk kan man sige, at den voksne hund fungerer på følgende 3 "byggeklodser":

1. Medfødt adfærd - som er de adfærdsmønstre, som alle hunde arver og udvikler for at hele arten kan overleve.

2. Individuelle anlæg - Er arvelige egenskaber, hundens evne til at udnytte dens medfødte adfærd.

3. Indlæringsevne - Evnen til at tilegne sig erfaringer, d.v.s. lære af egne handlinger og fastholde disse erindringsbilleder.

 

Ad 1:

Egenskaberne i denne klods er arvelige for alle individer, der tilhører arten (hunde), ellers ville denne aldrig kunne overleve. De vigtigste er instinkthandlingerne, som gør at alle hunde opfører sig på samme måde overfor samme oplevelser. F.eks. retter en nysgerrig hund ørerne fremad, en bange hund stikker halen mellem benene, en vred hund rejser børster o.s.v. Derfor forstår dyr af samme art hinandens bevægelser og lyde.

Ad 2:

Medfødte adfærd, der i princippet er ens hos alle hunde, men den styrke som hunden lægger i sin adfærd er forskellig fra hund til hund. F.eks. kan en hund have større eller mindre forsvarslyst, større eller mindre evne til samarbejde o.s.v. Denne styrke (som hunden gennemfører sin medfødte adfærd med) styres af hundens temprement, evne til at komme igang med og gennemføre en handling.

Ad 3:

Hvis hunden ikke får mulighed for at gøre erfaringer, bliver den mentalt uudviklet. Alle medfødte anlæg findes i hunden, men den kan ikke bruge dem, fordi de ikke er blevet udviklet. En hvalp, der bliver holdt meget adskilt fra såvel menneskefamlie som andre hunde, vil senere som voksen hund få meget svært ved at samarbejde og indordne sig i fællesskabet.

 

Hunden som familiemedlem

Hunden betragter familien som sin flok. Her udser den sig f.eks.. konen i huset til fører og viser dermed hende den største respekt, hengivenhed og tillid. Den fysiske styrke er ikke afgørende for, hvem hunden udser sig til fører, derimod er konsekvens og rigtigt afpassede krav bestemmende for, hvem hunden mener er flokføreren i familien.

Hundens ideelle plads i familien er nederst på rangstigen, således at alle øvrige familiemedlemmer rangerer højere og ikke behøver at gå af vejen for hunden. Der opstår således ingen kamp om den bedste plads i sofaen og alle kan omgås hunden uden problemer.

Det er meget vigtigt for hunden, at den bliver accepteret af hele familien. Hvis blot eet familiemedlem ikke bryder sig om hunden, var den bedre tjent med ikke at blive optaget i familien.

Ligeledes er konsekvens i opdragelsen meget vigtig. Er blot eet familiemedlem modstander af, at hunden skal have lov at komme i sofaen, må resten af familien ikke give lov til det, da det vil være forvirrende for hunden at få lov i det ene øjeblik og blive jaget ned i det næste. Især kan det give problemer, hvis man har en tæve. Hvordan med sofaen, når hundens første løbetid indtræder?. I denne periode er mange tæver ekstra følsomme, og det vil ofte være belastende for hunden, hvis den pludselig ikke må opholde sig de steder den plejer. Til gengæld giver det hunden tryghed, hvis den har sin faste plads i stuen. Samtidig skal hunden have en kurv eller lign., hvor den kan være i fred, når den måtte ønske dette. Eventuelle børn familien må lære at respektere hundens fristed.

 

Renlighed.

Det betaler sig at gøre meget ud af hvalpens renlighedstræning. En stueren hund får man ikke af sig selv, og dovenskab i den forbindelse vil give bagslag. En hvalp skal luftes ofte, og altid når den har spist, sovet og efter voldsom leg. Det kan være en hjælp at lægge en avis foran den dør, som hunden skal ud af, når den luftes. Hvalpen roses, når den besørger på avisen, og det er nemt hurtigt at gribe hvalpen og løbe ud i haven med den. Husk rosen, når hunden gør sig ren udendørs. Vær opmærksom på, at en stueren hund, der pludselig gør sig ren indendørs meget vel kan være syg.

 

Tiggeri ved bordet.

Hvis man ikke ønsker, at hunden tigger mad ved bordet, må man aldrig give den en eneste bid. Bliver hunden først vant til, at der falder godbidder, er det svært at vænne den fuldstændigt af med det igen, da det er således, at hunden meget hurtigt lærer vaner, der kommer den tilgode. Her er det igen vigtigt at være konsekvent. Ingen må give hunden mad ved bordet.

 

Ødelægge ting.

At hunden ødelægger ting er oftest udtryk for, at den mangler beskæftigelse. Giv hunden genstande den må lege med. Et par gamle bukser (uden lynlås og knapper), en bold, som hunden ikke kan æde el. lign. Giv af og til hunden et råt okseben.

Fjern eventuelt ting, som hunden har ekstra stor lyst til at gå i gang med. Når hvalpen er omkring 6 måneder begynder man at lade tingene stå fremme, og man holder øje med hvalpen. Gør hvalpen tegn til at ville forgribe sig på tingene, kommer du med et bestemt forbud i form at et "nej", "føj" el. lign, og når hvalpen slipper forstærker du den rigtige handling (at den slipper) med ros.

Vær opmærksom på ikke at friste hunden over evne, når den er alene hjemme. Husk at straf altid skal komme i gerningsøjeblikket, og ikke når man kommer hjem og opdager, at hunden har ødelagt et par nye sko. Straf på "efterbevilling" forstår en hund ikke, og resultatet vil være, at hunden bliver forvirret og utryg, da den ikke ved, hvorfor "der falder brænde ned".

Rent faktisk er det ikke overvældende meget en hund skal lære for at samværet i og med familien i det daglige fungerer godt og er til glæde for alle parter. Opdrager man hvalpen med venlighed og konsekvens, og står de krav man stiller til hunden i forhold til udviklingstrin og modenhed, opnår man gode og sikre resultater.

 

 

 

 


 

Prægning og socialisering

De fleste kender vel påstanden om, at hunden ligner sin ejer. Noget er der om snakken. Den hundeejer, der formår at socialisere sin hund rigtigt, vil sætte sit præg på den, så man i dens væremåde kan finde en vis lighed med ejerens. Der er ikke to hunde, der er ens, men hvis en hundeejer har flere hunde, vil man som regel kunne se visse lighedstegn i væremåde hos disse. Disse lighedstegn skyldes ejerens påvirkning, altså hundens prægning. Dette er ikke særlig mærkeligt, da 75% af hundens opførsel skyldes miljøpåvirkning. Kun de sidste 25% af hundens egenskaber/opførsel er medfødt, nemlig hundens instinkter. Disse kan være mere eller mindre udprægede, men det vil altid være de medfødte anlæg, der danner grundlag for vor socialisering af hunden. Svage instinkter må vi opbygge, så de bliver stærkere. Kraftige instinkter kan det i visse tilfælde være nødvendigt at dæmpe. Altså må vi afpasse socialiseringen af hunden efter dens behov.

 

Den første prægning hos opdrætteren

Den første og vigtigste prægning får hvalpen hos opdrætteren.

Derfor er det ikke ligemeget, hvor man får sin hund. Fra hvalpens 3. uge til dens 7. uge, skal den præges på mennesker. Hvis det ikke sker i denne periode, vil det senere være meget vanskeligt at opnå kontakt med hunden. Den vil ikke være knyttet til mennesker, og socialisering vil være vanskelig.

 

Socialisering og prægning i det nye hjem.

Socialiseringen starter, så snart man får hvalpen hjem. Hvordan sagen gribes an, afhænger dels af dens medfødte anlæg og dels af dens prægning hos opdrætteren.

I starten må man være meget opmærksom på dens reaktioner overfor de påvirkninger, den udsættes for. Det er nemlig ud fra disse, at man skal tilrettelægge socialieringen af hunden fremover. Den frimodige hvalp, der umiddelbart undersøger alt, hvad den møder, er meget let at socialisere. Hvalpen, som er lidt forsigtig og reagerer voldsomt overfor ukendte ting og oplevelser, kræver tålmodighed og forståelse. Der findes naturligvis også hvalpe imellem disse to kategorier.

Uanset hvilken kategori din hvalp tilhører, skal du sørge for, at socialiseringen sker med omtanke.

Hundens plads i "flokken".

Det første man starter med at gøre er at tilpasse hunden dens plads i flokken. Det vil sige i familien. Hunden er et flokdyr, og for at den skal kunne fungere rigtigt, må den kende sin plads på rangstigen. Det vi kalder hakkeorden. Selvfølgelig skal hunden ikke kues. Der skal ske en naturlig tilpasning ved venlig og bestemt optræden overfor hunden.

Hunden er tilfreds med at rangere lavest i familieordenen, blot det sker med konsekvens. Den må til enhver tid være sikker på, at de "flokmedlemmer", der rangerer højere end den, sørger for at der er orden/konsekvens i flokken.

 

Kontakt med mange mennesker.

Det er meget vigtigt, at hunden er omgængelig, så man kan stole på den i enhver situation. Derfor skal man sørge for at bringe den i kontakt med mange forskellige mennesker. Lad den hilse på alle, der kommer i dens hjem. Det gælder også postbudet, avisdrengen og skraldemanden. Disse personer er mange hunde vrede på, fordi de bare kommer og hurtigt går igen. Skraldemanden stjæler oven i købet, så han er ekstra slem! Hvis hunden lærer, at disse mennesker gerne må komme, og at de faktisk er vældig rare, undgår man problemer. Selvom personerne måske ikke er vildt begejstrede, så bed dem alligevel om at snakke med hunden, og forklar dem, at det er i deres egen interesse.

Hunden skal også bringes i kontakt med mennesker udenfor hjemmet. Derfor må man tage den med på steder, hvor der kommer mange mennesker, f.eks.. på sportspladser, i forretningskvarterer og så videre. Møder du nogen, du kender, eller nogen der er interesseret i hunden, så bed dem kæle med den, da det er et vigtigt led i socialiseringen. Når hunden tager kontakt med mennesker, skal det altid ske i slap line eller mens den er fri. Forsøg aldrig at trække hunden hen til nogen, den skal selv tage kontakt.

Er hunden skeptisk, kan den fremmede eventuelt prøve at lokke med en godbid, men øjenkontakt skal undgås. Hvis hunden er skeptisk, er denne kontakt med mennesker en særdeles vigtig del af socialiseringen, og man må lægge et stort tålmodigt arbejde her.

 

Omgang med andre hunde.

Hunden skal også lære at omgås andre hunde og dyr i det hele taget. Når hunde mødes på gaden, skal man lade dem hilse på hinanden. Også her skal det foregå i slap line, da stramme liner i denne situation risikerer at hidse hundene op, og så får man bare et slagsmål ud af det. Det bedste vil være, hvis det er muligt, at tage kontakt med andre hunde et sted, hvor de kan slippes løs, så vil de normalt begynde at lege. En forkert socialiseret hund er ofte aggressiv, og hvis man møder en sådan, skal man naturligvis være forsigtig med at lade sin hund hilse på den.

Hvis der opstår slagsmål, må man gribe ind, så hundene ikke skader hinanden. Tag fat i halen eller bagbenene på hver sin hund og træk dem fra hinanden.

 

Hund og kat.

Det er en udbredt opfattelse, at hunde og katte ikke kan lide hinanden. Der findes dog utallige eksempler på det modsatte. Desværre er der mange hundeejere, der hidser deres hund op, når de møder en kat. Det må man aldrig gøre - En fremmed kat skal man ikke forsøge at kontakte. Den har som regel dårlige erfaringer med hunde og deres ejere, så man risikerer bare at få en reven tud. Har man derimod kat i hjemmet, kan der opbygges et varmt venskab mellem denne og hunden.

 

Andre dyr.

Andre dyr, som hunden vil møde, vil oftest være dem, der går på marken om sommeren, nemlig køer, heste, får og geder.

Især køer er meget nysgerrige, og kommer ofte farende, når de ser en hund. De første gange vil hunden måske være bange for dem, men bærer man sig rigtigt ad, vil den snart være helt fortrolig med dem. Stop op og lad hunden stille og roligt betragte dyrene. Er den meget bange, må man sætte sig på hug og tale beroligende til den. Efterhånden som hunden vænner sig til dyrene, kan man gå hen og prøve at komme i kontakt med dem.

Lad hunden forsigtigt snuse til dem, så den bliver fortrolig med dem. Pas på at hunden ikke gør eller på anden måde skræmmer dyrene, så vil den nemlig opdage, at den kan jage dem væk og måske blive aggressiv overfor dem - og det var jo ikke tanken. Sørg også for, at hunden ikke kommer imod det elektriske hegn. Dette vil den opfatte, som om det kommer fra dyrene, og så er det hele ødelagt.

 

Trafik, støj m.v.

Miljøtræning er en væsentlig del af hundens socialisering. Hunden skal kunne færdes overalt uden at være påvirket af det, der sker omkring den. Derfor må den helt fra den er lille hvalp bringes med ud, så den kan lære at begå sig i den verden, den skal lave i.

Lær den at gå på glatte gulve, gennem smalle passager, gennem menneskemylder o.s.v. Selv den mest nervefaste hund vil møde ting, som den er bange for.

Det er ofte de forunderligste ting, som f.eks.. en brandhane, en papirsæk, papkasse, flagrende plastik eller måske en stor sten midt i landskabet, som hunden kan blive bange for.

Grunden til at hunden bliver bange for så harmløse ting er, at den ikke ser særlig godt, og da disse ting ikke afgiver nogen duft, kan hunden ikke finde ud af, hvad det er - og det man ikke kender, er man bange for. Tving aldrig hunden hen til ting, som den er bange for. Stop op og lad hunden iagttage genstanden på afstand. Tal roligt til hunden og prøv at lokke den hen for at snuse til tingen. Gå eventuelt selv hen og rør ved tingen først, så hunden ser, at den ikke er farlig.

Man skal ikke undgå at komme i nærheden af ting, som hunden er bange for, så vil den jo aldrig opdage, at de er uskadelige.

Hunden skal også vænnes til trafik og støj. Tag den med til trafikerede steder, hvor der er megen støj. Stå stille og lad hunden betragte det, der sker omkring den.

Hvis hunden er meget urolig, skal du tale beroligende til den, men ynk den ikke - det forstår den, og den får vældig ondt af sig selv. Pas også på ikke at rose hunden, når den er bange for noget, den vil få opfattelsen af, at den skal være bange. - At den gør det rigtige - den får jo ros.

Naturligvis må man heller ikke skælde hunden ud, da det vil forstærke angsten. Det gælder om at forholde sig helt roligt og være upåvirket.

I starten kan det være nødvendigt at iagttage tingene fra nogen afstand og efterhånden nærme sig, når hunden begynder at blive fortrolig.

 

Hunden med i bilen.

At vænne hunden til at køre bil plejer ikke at volde de store problemer. I starten kombineres bilkørsel med behagelige oplevelser for hunden. Kør f.eks.. et sted hen, hvor hunden kan løbe frit og eventuelt lege med andre hunde eller med dig.

Når hunden har prøvet det nogle gange, vil den forbinde bilkørslen med det efterfølgende behag og vil derfor blive glad for at køre i bil.

Nogle hunde bliver køresyge de første gange. Ved at køre korte ture med efterfølgende leg, vil det snart fortage sig, da hundens forventning til legen får den til at glemme ubehaget ved køreturen.

Motionering

Den fysiske motion er vigtig, men ligeså vigtig er den mentale motion, som nedenstående artikel viser - læs den grundigt - og tag ved lære af den. Tidligere har vi været inde på, hvor vigtigt det er, at hunden får afløb for sine instinkter på en konstruktiv måde. Du skal lære at beskæftige din hund, således at der ikke bliver "overtryk i kedlen"

Hundens instinkter fungerer nogenlunde som vores sultfornemmelse - vi er sultne - vi spiser og sulten forsvinder - hvorefter sulten gradvist tager til igen. På samme måde skal hundens instinkter "mættes" ved at udløses. F.eks. leger du ruskeleg med hunden og dette instinkt er for et stykke tid udtømt, hvorefter det gradvist tager til i styrke igen. Hvis hunden ikke får afløb for instinktet på dine præmisser bliver der "overtryk" og det kan gå ud over håndklæder o.lign.

Mental motion (artikel bragt i klubbladet "Belgiske Hyrdehunde")

Hvor mange hundeejere har ikke følt den dårlige samvittighed gnave, når hunden har fået for lidt motion. Og hvor godt føles det ikke, når man har været ude en ekstra lang tur, så den har "noget at sove på". Men vi snyder os selv ..........

Vi tror nemlig, at hundens motion udelukkende skal tilfredsstilles ved fysisk aktivitet. At hunden skal ud og "løbe sig træt". Vist skal hunden have sin daglige motion, men resten af tiden, hvor hunden er lukket inde i hus eller hundegård, glemmer vi nemt. Hundens aktivitet er ikke bare et spørgsmål om at røre sig. Der findes en anden slags motion også, som hunden har behov for - det er "psykisk motion".

Hunden har ikke godt af at ligge og sove for meget - men alligevel sætter de fleste pris på den hund, der ikke gør for meget væsen af sig, når den er indendørs. Hunden behøver at arbejde med hjernen, præcis som dens vilde slægtninge - ulven.

Løse problemer, lære sig noget, arbejde med næsen, bevæge sig i vanskeligt terræn, koncentrere sig, bedømme afstande, overliste, skærpe reaktionsevnen - kort sagt motionere med indersiden af hovedet.

Lotte Bergh Jensen, Skansebakken 23, Horne, DK-9850 Hirtshals - tlf. 40 20 22 28 - Copyright © 1996-2014 Skansehøj Beagles. - All rights reserved.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk